Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Shaqiris Liverpool-skifte kan sætte gang i stor transferkabale

Af Pelle Rigtrup
13.07.2018 Kl. 15:55
Flere spillere kan skifte klub, hvis Liverpool, som ventet, henter Xherdan Shaqiri i Stoke. Det melder Sky Sports.

Liverpool har angiveligt aktiveret Xherdan Shaqiris frikøbsklausul på £13,5 mio. og er dermed meget tæt på at sikre sig schweizerens underskrift. 

Ifølge Sky Sports kan Shaqiris skifte fra Stoke til Liverpool sætte gang i en større transferkabale mellem flere engelske klubber. 

Stoke har længe haft et godt øje til Newcastles Matt Ritchie, og de vil derfor bruge pengene fra Liverpool til at finansiere et køb af offensivspilleren, der koster £15 mio. 

Ritchie er efter sigende klar til at forlade Newcastle, og ifølge Sky Sports har The Magpies allerede udset sig Crystal Palaces Andros Townsend som erstatning. 

Det vil koste Newcastle £17 mio. at få fat i Townsend, der tidligere har optrådt for klubben, men her stopper transferkabalen ikke. 

I Palace har de udset sig West Hams Michail Antonio som erstatning for Townsend, hvis han ender med at forlade klubben. Sky Sports melder, at Palace kan få fat i Antonio for £15 mio. 

Om transferkabalen går op vides endnu ikke, men vi bliver formentlig klogere de næste par uger. 

Annonce