Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert: Ingen vil have trænerposten i Tottenham

Af Emil Plovgaard
02.05.2021 Kl. 11:28
Det er et udtryk for dårlig ledelse, når Tottenham allerede ikke nu kan udpege den kommende træner, mener Sky-ekspert.
Erik ten Hag og Ajax nåede at komme til enighed, selvom Tottenham lokkede med en aldeles lukrativ kontrakt.
 
I øjeblikket spekuleres der derfor meget i, hvem der skal være klubbens næste træner.
 
Men hvordan er det kommet så vidt? Det giver de to Sky-eksperter, Andy Cole og Darren Lewis deres bud på.
 
– I går fortalte Spurs, at de ikke har afholdt samtaler med konkrete trænere endnu. Det kan man tænke om, hvad man vil, indleder Darren Lewis.
 
– De bliver nødt til at træffe en beslutning, for de er en stor klub. De har et fremragende stadion og nogle gode faciliteter, roser Darren Lewis.
 
– Men de bliver nødt til at ansætte en træner, der kan få dem op, hvor de hører til, mener Darren Lewis.
 
Herefter bringer Andy Cole sig på banen og fortæller, at Tottenham burde have beholdt Mauricio Pochettino. 
 
– Man vidste præcist, hvad man fik med ham. Og det gjorde man også med Mourinho. Man vidste, der ville komme problemer med Mourinho, og det ender altid med, at han vinder noget, siger Andy Cole.
 
– Men lige nu er klubben i en position, hvor ingen rigtig vil være manager. Alle taler klubben ned. Vi var inde på, at det var en stor klub, men hvorfor kan de så ikke få den træner, de gerne vil have, spørger Andy Cole.
 
Tottenham fyrede José Mourinho 19. april, og siden da har Ryan Mason været midlertidig manager. Noget, han formentlig fortsætter med sæsonen ud.
 
I aften møder Tottenham på hjemmebane allerede nedrykkede Sheffield United.
Annonce