Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert forudsiger 22. spillerunde: Manchester United får point på Wembley

Af Søren Nørgaard
11.01.2019 Kl. 18:19
Sky Sports-ekspert Paul Merson er igen klar med sine forudsigelser for 22. spillerunde.

Premier League er tilbage på programmet i denne weekend efter en tid med FA Cup og Carabao Cup-kampe. Det betyder samtidig, at Sky Sports-ekspert Paul Merson er klar med sine forudsigelser for 22. spillerunde. 

Hans forudsigelser ser således ud:

West Ham-Arsenal: 2-2

Arsenal har haft svært ved at forsvare de seneste kampe og West Ham er samtidig i god form for tiden. Det bliver målrigt i begge ender.

Everton-Bournemouth: 2-1

Det er svært at blive klog på de to hold. Presset er på Everton og jeg tror også, at de får sejren.

Tottenham-Manchester United: 2-2

For to uger siden havde jeg sagt, at Manchester United ikke havde en chance. Men de har fået ny manager og vundet de seneste fem kampe, omvendt har Tottenham været svingende i deres præstationer. Blandt andet smed de en føring mod Wolves og tabte 3-1. Jeg tror derfor, at kampen ender uafgjort.

Manchester City-Wolves: 3-1

Manchester City havde problemer med Wolverhampton tidligere på sæsonen, men har været i god form på det seneste. De skal stadig være opmærksomme, men jeg tror, at de gør arbejdet færdigt.

Brighton-Liverpool: 1-3

Det er en stor kamp for Liverpool, som har tabt de seneste to kampe. De skal tilbage på sporet og det gør de også mod Brighton.

Burnley-Fulham: 2-0

Fulham er blevet bedre under Ranieri, men Burnley har erfaringen. De har også fået nogle sejre i de seneste kampe og jeg går derfor med hjemmeholdet.

Cardiff-Huddersfield: 0-1

Det er en must win for begge mandskaber. Huddersfield har ikke fået resultaterne, men har spillet nogle gode kampe. Omvendt har Cardiff ikke imponeret og jeg tror derfor på Huddersfield i denne kamp.

Crystal Palace-Watford: 1-0

Man ved aldrig, hvad man får fra Watford. Jeg tror, vi får en tæt kamp, men hvor Crystal Palace tager sejren.

Leicester-Southampton: 1-1

The Saints har forbedret sig under Ralph Hasenhuttl, men Leicester er også i god form. Det bliver tæt og kampen ender uden vinder.

Chelsea-Newcastle: 1-0

Newcastle er meget afhængige af Rondon, men Chelsea på hjemmebane skal give en sejr til The Blues.

Annonce