Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Özil tager bladet fra munden: Arsenal har ikke gengældt min kærlighed og loyalitet

Af Asbjørn Sigsgaard
21.10.2020 Kl. 11:47
Mesut Özil er ikke blevet udtaget til Arsenals Premier League-trup, og tyskeren er ikke glad for Mikel Artetas ageren

Arsenal-manager Mikel Arteta valgte tirsdag at udelade Mesut Özil fra klubbens Premier League-trup, og da den tyske playmaker heller ikke er udtaget til Europa League-truppen ser han ikke ud til at komme i aktion igen for The Gunners lige foreløbigt. 

Arsenals dyrest betalte spiller må derfor se til fra tilskuerrækkerne, og nu har han selv valgt at kommentere på situationen med et åbent brev til klubbens tilhængere på Twitter. 

– Det her en svær besked at skrive til de Arsenal-fans, som jeg har spillet for over de sidste år. Jeg er virkelig dybt skuffet over ikke at være registreret til at kunne spille i Premier League for nærværende, indleder Özil.

– Da jeg skrev under på min nye kontrakt i 2018, viste jeg min støtte og loyalitet over for den klub jeg elsker – Arsenal. Jeg er trist over, at dette ikke blevet gengældt. Som jeg netop har fundet ud af, så er det svært at finde loyalitet nu om dage, fortsætter han. 

Mesut Özil fortæller desuden, at han stadig ønsker at repræsentere Arsenal og vil blive ved med at kæmpe for sin fremtid i klubben. Læs hele brevet i opslaget herunder. 

 

Annonce