Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skifte på vej? Piatek vil til Spurs - forhandlingerne fortsætter

Af Gustav Tornby
28.01.2020 Kl. 13:40
AC Milan-angriberen Krzysztof Piatek ønsker et skifte til Tottenham og er imponeret over det tilbud, Premier League-klubben har givet ham.

Tottenham mistede i starten af måneden Harry Kane til en seriøs skade, der ifølge Tottenham selv holder den engelske landsholdsangriber indtil april måned. 

Det betyder, at Premier Leagues nummer seks er på markedet efter en angriber – og her har de set sig lune på AC Milans polske angriber, Krzysztof Piatek. 

Mediet Goal skriver, at Tottenham endnu ikke er nået til enighed med AC Milan omkring en pris på Piatek, men at de personlige detaljer i en handel ikke bliver noget problem, da Piatek allerede har afvist et skifte til AS Roma til fordel for José Mourinho og co. 

AC Milan beder efter sigende om, at en klausul på £25 millioner bliver inkluderet ved slutningen af den seks måneder lange lejeaftale, men Tottenham ønsker andre betingelser. 

Tottenham forventes ydermere at hente den hollandske kantspiller, Steven Bergwijn, fra PSV. 

Annonce