Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt for Spurs: Sissoko misser første semifinale mod Ajax

Af Pelle Rigtrup
22.04.2019 Kl. 15:11
Tottenham må se bort fra midtbaneprofilen Moussa Sissoko i den første Champions League-semifinale mod Ajax.

Inden længe venter der Tottenham to meget afgørende opgør mod Ajax i Champions League, men desværre for London-klubben må de undvære flere profiler i den første kamp på hjemmebane. 

Topscorer Harry Kane er med sikkerhed ude på grund af en skade, mens sydkoreanske Heung-min Son har karantæne, efter han modtog et gult kort mod Manchester City. Her stopper det dog ikke for Spurs, der også må se bort fra midtbaneprofilen Moussa Sissoko, der har været en af holdets bedste i denne sæson. 

Franskmanden måtte lade sig udskifte i returopgøret mod Manchester City i Champions League, og manager Mauricio Pochettino har nu afsløret, hvor længe de må undvære ham: 

– Moussa Sissoko er formentlig ikke klar før om to uger. Vi håber på at have ham klar før, men jeg er ikke optimistisk, fortælller Pochettino ifølge London Evening Standard. 

Pochettino fortæller samtidig, at han håber på at have Hugo Lloris og Harry Winks klar til morgendagens opgør mod Brighton.

Den første semifinale mellem Tottenham og Ajax spilles tirsdag den 30. april, mens der er returopgør den 8. maj i den hollandske hovedstad, Amsterdam. 

Annonce