Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt til Barcelona: Derfor vil Braithwaite blive

Af Jeppe Augustsen
15.07.2021 Kl. 06:28
Martin Braithwaite har ingen planer om at forlade Barcelona denne sommer.

Den økonomiske situation i Barcelona betyder, at de er nødt til at sælge ud.

En af de spillere, som de gerne vil sælge, er Martin Braithwaite, men han har ingen planer om at forlade klubben. Det skriver Mundo Deportivo.

Den danske landsholdsspiller, som efter sigende skulle være på ønskelisten hos flere Premier League-klubber, er tilfreds med tilstedeværelsen i det spanske.

Barcelona har hentet Memphis Depay og Sergio Agüero på de offensive pladser, men danskeren ser sig selv få en rolle på holdet i den kommende sæson.

Ansu Fati er ikke tilgængelig i starten af sæsonen, mens Ousmane Dembélé er langtidsskadet.

Trincao er skiftet til Wolverhampton, og Antoine Griezmann meldes på vej tilbage til Atletico Madrid.

Barcelona føler dog, at det ville være bedst for begge parter at skilles denne sommer, men det kræver, at de får overtalt Martin Braithwaite.

Annonce