Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt: Arsenal-stjerne tvivlsom til Bayern-kamp

Af Emil Plovgaard
14.04.2024 Kl. 22:04

Arsenals anfører, Martin Ødegaard, er tvivlsom til onsdagens møde med Bayern München i Champions League, efter at han pådrog sig et mindre problem i forbindelse med søndagens 2-0-nederlag til Aston Villa.

Det var Premier League-kamp nummer 29 for Ødegaard i dennne sæson, da Arsenal skuffede stort hjemme mod Aston Villa.

Nordmanden var en af de bedste spillere for hjemmeholdet, men måtte lade sig udskifte til fordel for Emile Smith Rowe i kampens 79. minut.

Der stod stadig 0-0, da Ødegaard forlod på banen, men Arsenal indkasserede to mål på tre minutter, og så kunne Birminghamklubben rejse fra Emirates Stadium med alle tre point.

Leon Bailey brød dødvandet i det 84. minut, mens Ollie Watkins kunne fordoble føringen bare tre minutter senere.

Som et resultat af nederlaget, er Arsenal nu at finde på andenpladsen i Premier League med to point op til Manchester City.

Beslutningen om at udskifte Ødegaard vakte opsigt, men ifølge Arteta døjede nordmanden med et problem.

– Han havde et problem med knæet. Han mærkede noget. Han kunne ikke fortsætte, lød det efter kampen fra Arteta ifølge Goal.com.

The Gunners vil nu undersøge skadens omfang, inden truppen inden længe rejser til Allianz Arena for at jagte videre avancement til Champions League-semifinalen.

Det første opgør i London endte 2-2.

LÆS OGSÅ: Nu spidser det til: Her er topklubbernes slutprogram

Annonce