"Skamfuldt og farligt": Ekspert revser UEFA efter kaotiske scener
Champions League-finalen mellem Liverpool og Real Madrid blev ramt af en større udsættelse.
Således måtte sæsonens sidste opgør i den prestigefyldte turnering flyttes med 36 minutter.
Det skyldtes, at mange Liverpool-fans havde problemer med at komme ind.
Nu revser TV-ekspert og tidligere Premier League-angriber Gary Lineker UEFA.
Han kalder organiseringen af begivenhed for "skamfuld" og "farlig".
– Jeg er ikke sikker på, at man kunne lave en dårligere organisering af en begivenhed, selv hvis man forsøgte.
– Absolut skamfuldt og farligt, UEFA, skriver Gary Lineker på Twitter.
Indledningsvist blev opgøret udsat med 15 minutter, og herefter blev der igen skubbet 15 minutter til kick-off.
Lineker var ikke imponeret over den besked, UEFA sendte ud på stadion.
– De har lige annonceret 15 minutters ekstra forsinkelse "på grund af fansene". Sikke noget bullsh-t, lyder det.