Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skal lænkes fast: West Ham vil smide svimlende kontrakt efter Rice

Af Emil Eire Frerk Olsen
22.07.2021 Kl. 16:54
Declan Rice er et kæmpe emne i engelsk fodbold, og derfor er hans klub West Ham ganske interesserede i at beholde spilleren længst muligt.

22 årige Declan Rice har udviklet sig til en fremragende fodboldspiller, hvilket han viste gennem hele 2020/21 sæsonen.

Først i Premier League ved at være profil for et West Ham hold, der overraskede ved at kæmpe med om europæisk fodbold, mens den defensive midtbanespiller nærmest var endnu bedre under EM.

Det har skabt en enorm opmærksomhed omkring Declan Rice, hvor særligt Chelsea skulle være interesserede i at hente den engelske landsholdsspiller.

Football Insider, et kildestærkt, engelsk transfermedie, erfarer i dag via 'forbindelser omkring West Ham', at man i klubben stadig er håbefulde omkring at lande en ny aftale med Rice.

Spilleren har, som det er nu, kontraktudløb i 2024, men The Hammers skulle være beredte på at lægge så mange penge i kontrakten, som der på nogen måde vil synes hensigtsmæssigt.

Skulle en forlængelse lykkes, vil Chelsea, og andre interesserede klubber, kunne forvente at stå foran et endnu højere prisskilt, end The Hammers forlanger den dag i dag

Declan Rice har trods sin stadig beskedne alder indtil videre formået at tilspille sig hele 131 Premier League optrædener.

Annonce