Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadet profil deler video: Benet er blevet halv størrelse

Af Morten Bruun Jørgensen
20.03.2024 Kl. 09:24

En korsbåndsskade er en af de værste skader, man kan få som professionel fodboldspiller.

Det tager som regel omkring ni måneder at komme sig over den form for knæskade, og det kan undervejs medføre store udfordringer.

I løbet af genoptræningen vil der være en lang periode, hvor det beskadigede knæ ikke tåler belastning. Som en konsekvens deraf vil musklerne blive mindre.

Det er ganske givet det, som er sket for Aston Villa-profilen Tyrone Mings. Han har delt en video, hvor han er i gang med sin genoptræning efter en korsbåndsskade. På videoen er forskellen mellem forsvarsspillerens højre og venstre ben markant.

Mings pådrog sig den alvorlige skade en halv time inde i sæsonens første ligakamp. 

Den 31-årige Aston Villa-spiller har også delt flere billeder, der tydeligt viser, hvordan det højre ben er væsentligt mindre end det venstre.  

Mings blev skadet i august, og han ventes ikke at kunne nå at gøre comeback i denne sæson. Det er desuden anden gang i løbet af sin karriere, at han er ramt af en korsbåndsskade.

Annonce