Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skade tvinger Lukaku til at forlade landsholdslejren

Af Morten Bruun Jørgensen
20.03.2019 Kl. 10:59
En fodskade har fået Romelu Lukaku til at forlade den belgiske landsholdslejr og vende tilbage til Manchester United.

Skaderne fortsætter med at vælte ned over Manchester United lige for tiden.

På det seneste har Ole Gunnar Solskjær ikke haft mulighed for at stille i stærkeste opstilling grundet skader, og nordmanden fortsætter med at være udfordret.

Selvom Romelu Lukaku i weekenden ikke var med i truppen mod Wolves grundet en skade, mødte han alligevel op i den belgiske landsholdslejr, men her var han ikke i stand til at træne mandag. I stedet var han til MR-scanning.

Den fodskade, som plager den store angriber, har nu vist sig at være så alvorlig, at han ikke kan komme i spil for Belgien i denne landskampspause, og i stedet er han vendt tilbage til Manchester United for at modtage behandling.

Det skriver den engelske avis, the Mirror, i dag.

Manchester Uniteds næste kamp er først den 30. marts og dermed har Romelu Lukaku 10 dage til at komme sig over sin skade.

Annonce