Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skade smadrer Zankas stime: Misser Manchester City-opgør

Af Pelle Rigtrup
17.08.2018 Kl. 15:04
Mathias Zanka Jørgensen misser for første gang nogensinde en Premier League-kamp, når Huddersfield i weekenden skal op mod Manchester City.

Den danske landsholdsspiller Mathias Zanka Jørgensen spillede i sidste sæson samtlige minutter for Huddersfield i Premier League, men det bliver ikke tilfældet i denne sæson. 

Huddersfield-manager David Wagner afslører i dag, at Zanka er blevet skadet til træning og derfor ikke kommer i aktion mod Manchester City på søndag.

Wagner fortæller dog samtidig, at det ikke er en alvorlig skade, og han håber på at have danskeren tilbage i tredje spillerunde mod Cardiff. 

Det vides endnu ikke, hvem der skal erstatte Zanka i startopstillingen, men Jon Stankovic, der senest spillede i marts 2017, er i spil, bekræfter Wagner. 

Zanka fik fuld spilletid i første spillerunde mod Chelsea, men han må desværre se weekendens opgør fra tribunen. 

Annonce