Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shopamok: Her er Big Six-klubbernes foretrukne (og dyreste) steder at købe spillere fra

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.01.2019 Kl. 13:45
Hvor foretrækker din klub at hente bruge sin mange millioner på spillerindkøb? Football365 har taget et kig på, hvor Premier League-storklubberne har hentet og brugt flest penge siden årtusindskiftet.

Arsenal:

Flest spillere fra: Borussia Dortmund og Chelsea (fire fra hver klub)

Flest penge brugt:  The Gunners har brugt £82 millioner på spillere fra Dortmund.

Indtil for nyligt var Chelsea noget overraskende den klub, som Arsenal oftest handlede i.  Siden 2000 har klubben bragt William Gallas, Lassana Diarra, Yossi Benayoun og Petr Cech fra den ene del af London til den anden.

I de senere år er det dog Dortmund, der har været The Gunners foretrukne sted at købe spillere. Sokratis og Aubameyang i nyere tid, mens Lehmann og Rosicky også kom fra den tyske storklub.

Chelsea:

Flest spillere fra: Barcelona (syv)

Flest penge brugt:  The Blues har smidt hele £80 millioner i Athletic Bilbao.

Chelsea har en forkærlighed for spillere fra La Liga og har siden 2000 brugt £77, 7 millioner på spillere fra Barcelona.  £78, 8 millioner har The Blues brugt på Real Madrid-spillere, men indkøbet af Kepa Arrizabalaga og Asier del Horno i 2005 betyder, at Bilbao er den klub, som Chelsea har lagt flest af sine penge hos.

Liverpool:

Flest spillere fra: Southampton (otte)

Flest penge brugt: Southampton (£177,5 millioner)

Det lignede på et tidspunkt, at Liverpool var godt i gang med at købe hele Southamptons mandskab,  men til The Reds' forsvar har en del af klubbens investeringer i det sydengelske vist sig fornuftige.

Van Dijk kostede kassen, men har også levet op til prisen, mens Sadio Mané for £34 millioner virker som et røverkøb i dag.  Lallana, Lovren og Clyne er vel forholdvis fornuftige signings, hvis man tager prisen i betragtning,  mens en spiller som Rickie Lambert næppe går over i historiebøgerne.

Manchester City:

Flest spillere fra: Aston Villa og West Ham (seks fra hver)

Flest penge brugt:  De nuværende Premier League-mestre har smidt £95 millioner på spillere fra AS Monaco.

Manchester City elskede at hente spillere fra Aston Villa og West Ham, inden klubben blev tilført penge og udviklede sig til den stormagt, som den er i dag.

Sammenlagt brugte The Citizens £72 millioner på at hente de 12 spillere fra Aston Villa og West Ham.  Til sammenligning har klubben efterfølgende brugt £95 millioner på at hente Benjamin Mendy og Bernardo Silva i Monaco.

Manchester United:

Flest spillere fra:  Monaco (fire)

Flest penge brugt:  United har brugt flest penge på at hente Everton-spillere (£129,5 millioner)

Den blå side af Manchester er vild med Monaco-spillere, men den røde side er endnu vildere med at gå på spillerindkøb i mikrostaten.

Siden 2000 har The Red Devils hentet Barthez, Falcao, Martial og Evra,  men de dyreste indkøb har Manchester United lavet i Liverpool-by –  hos Everton –  med sine køb af Rooney, Fellaini og Lukaku.

Tottenham:

Flest spillere fra: Portsmouth og West Ham (fem fra hver)

Flest penge brugt: Spurs har kigget østpå mod Holland og Ajax, hvor klubben har hentet spillere for £65,5 millioner.

Der var engang, hvor Tottenham faktisk hentede spillere,  men det var måske faktisk en dårlig ide, for klubben yndede at få sine spillerindkøb overstået i Portsmouth og West Ham.

Det var dog hovedsagligt dengang, træneren hed Harry Redknapp.  Efterfølgende har (og fortsætter) klubben med at have et godt øje til Ajax-spillere, hvilket er fuldt forståeligt med signings som Eriksen, Vertonghen og Sanchez. 

Annonce