Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sheffield-boss: Woodburn er ikke noget specielt

Af Kalle Thue Gregersen
22.10.2018 Kl. 15:55
Ben Woodburn var i weekenden tilbage i Liverpool for at spille for deres U23-hold, selvom ham er udlejet til Sheffield United. Sheffield-boss, Chris Wilder, fortæller, at han ikke vil give Woodburn specialbehandling, bare fordi han er Liverpool-spiller.

19-årige Ben Woodburn blev i sommer udlejet fra Liverpool til Sheffield United for hele sæsonen, men opholdet er ikke blevet til det, som både Liverpool, Sheffield United og Woodburn selv havde håbet på. 

Det unge, walisiske talent har blot fået 144 minutters spilletid i Championship, og det er kun blevet til 13 minutter siden august. 

I weekenden var Woodburn hjemme i Liverpool for en stund for at spille for The Reds' U23-hold, og Sheffield-manager, Chris Wilder, fortæller, at det var for at give Woodburn spilletid, da han ikke kan love ham det.

– Holdet gør det godt. Ben er ikke noget specielt. Vi har syv eller otte spillere, der er i samme både. De kan ikke komme på holdet, og det er ikke anderledes med ham, fordi han kommer fra Liverpool, sagde Wilder ifølge Daily Mirror. 

– Han er et talent. Vi forstår, at han er en god spiller, og han har ikke gjort noget galt, ligesom spillerne, der får spilletid, heller ikke har gjort noget galt. 

Woodburn må under lejeopholdet ikke optræde for Liverpools førstehold, men han må gerne spille for U23-holdet. Wilder afslører, at det nok ikke bliver sidste gang, at Woodburn spiller for Neil Critchleys hold i denne sæson. 

– Ben har været afsted med landsholdet og fik ikke mange minutter der, så vi følte, at det er vigtigt, at han bliver ved med at spille. Det er altid en mulighed, at Ben spiller for vores eller Liverpool U23-hold. Det vil vi prøve at arrangere, fordi det er vigtigt, at han bliver ved med at spille.

– Vi var ivrige, Liverpool var ivrige efter at få det til at ske, og Ben er tilbage hos os mandag. 

Annonce