Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer: Denne Chelsea-spiller viser endelig sin klasse

Af Emil Eire Frerk Olsen
04.05.2021 Kl. 16:59
Premier League legenden Alan Shearer mener, at vi er begyndt at se, hvorfor Kai Havertz var så eftertragtet i Leverkusen.

Chelseas 21-årige offensive midt Kai Havertz har været en skygge af sig selv på Stamford Bridge sammenlignet med, hvor god han var i Leverkusen.

Tyskeren var som teenager en af Bundesligaens store profiler, men det har omvendt været begrænset, hvad vi har set til Havertz i Premier League.

I de seneste par kampe har offensiv-spilleren dog oppet sig, hvor vi alle har været vidner til glimt af Havertz' kompetente evner på grønsværen.

Det er Premier Leagues alletiders topscorer Alan Shearer enig i, hvilket han ytrede i et interview med Premier Leagues officielle hjemmeside.

– Jeg synes, at Havertz nu begynder at vise, hvad han er i stand til, indleder Newcastle legenden, før han slap yderligere et par ord omkring tyskerens udvikling.

– Når det kører for ham, har han rigtig meget at komme med. Han har et klasse touch, og så kan han også score mål, hvilket vi så med hans to kasser imod Fulham.

Her omtaler Shearer naturligvis Havertz to mål, som han i weekenden nettede i en kamp mod Fulham, hvor det ikke lykkedes andre end Havertz at komme på tavlen.

Tyskeren lavede også en assists i onsdagens Champions League semifinale imod Real Madrid, hvor The Blues avancerede sig til finalen. 

Annonce