Shaqiri: Ingen sandhed i Roma-rygter
Mohamed Salah blev for få dage solgt fra AS Roma til Liverpool, og de italienske vicemestre leder nu efter en erstatning for egypteren.
I medierne er Stokes Xherdan Shaqiri blevet sendt til den italienske hovedstad, men det afviser schweizeren pure.
– I ved mere, end jeg gør. Jeg har ikke hørt fra Roma og har stadig en langvarig kontrakt med Stoke. Jeg har det godt i England, og der er ikke mere at sige, udtaler han til Blick og fortsætter:
– Alle fodboldsspillere vil spille Champions League, og det vil jeg også gerne gøre i fremtiden og samtidig kæmpe med om titler, men jeg er i gode hænder i England. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men jeg er meget tilfreds med Stoke og har kontrakt indtil 2020.
Shaqiri har scoret syv gange i 54 optrædener for Stoke i alle turneringer.