Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaqiri indrømmer: Selvfølgelig er jeg nedtrykt

Af Emil Eire Frerk Olsen
19.09.2019 Kl. 17:09
Liverpool-schweizeren Xherdan Shaqiri indrømmer at være en anelse nedtrykt over situationen i Liverpool.

Xherdan Shaqiri startede godt ud i Liverpool, da han i sidste sommer blev hentet i Stoke City, men han har sidenhen fuldstændig mistet sin plads på holdet.

Det gik specielt galt for schweizeren mod slutningen af sidste sæson, hvor han slet ikke spillede, mens han i denne sæson blot har fået små 30 minutter – dog fordelt på fire kampe.

Den kompakte kantspiller lægger heller ikke skjul på, at situationen nærer ham.

– Det er ikke nemt for mig, selvfølgelig er jeg lidt nedtrykt, fortæller han i et interview med mediet Teleclub.

– Man er nødt til at forholde sig til det og lære at acceptere det, for jeg var altid i truppen. Man kan heller ikke bare kræve, at manageren altid giver én spilletid.

27-årige Shaqiri slår samtidig fast, at han stadig er glad i klubben.

– Jeg føler mig meget komfortabel her. Vi har en super træner og en super klub. Der er en slags familiefølelse.

– Jeg håber, at vi kan bringe Premier League-trofæet tilbage efter 30 år.

Shaqiri har i alt lavet seks mål og fem assists i 34 optrædener for The Reds.

Annonce