Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sergio Agüero slog målrekord mod Watford

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
21.09.2019 Kl. 16:01
Sergio Agüeros lange ophold i Manchester City har afstedkommet en del rekorder, og nu har den argentinske angriber opnået en ny rekord.

Sergio Agüero scorede Manchester Citys andet mål i 8-0 sejren hjemme mod Watford, hvilket gjorde, at han har scoret i de seks første Premier League-kampe i denne sæson – en bedrift ingen anden spiller har formået at gøre før ham.

Den profilerede angriber scorede sikkert på straffespark, hvorfor han nu er noteret for otte mål i seks kampe – utroligt nok formåede Agüero ikke at score flere mål i afklapsningen, selvom mulighederne til den normalt så træfsikre angriber var mange.

Den 31-årige angriber fører topscorerlisten i Premier League for nu, en titel han har vundet én gang tidligere i sin karriere, nemlig for fire år siden.

I sidste sæson scorede Sergio Agüero 21 mål i Premier League, 32 i alle turneringer. Angriberen har i de seneste fire sæsoner noteret sig selv for mindst 30 mål i alle turneringer.

 

Annonce