Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sen transfer kollapser: United-profil må vente til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.10.2020 Kl. 08:44
Daily Mail skriver, at Sergio Romero må vente med at forlade Manchester United til januar.

MLS-klubberne kan fortsat signe spillere, og David Beckhams Inter Miami udviste interesse i at signe Sergio Romero. Desværre for den argentinske keeper, som er blevet degraderet til fjerdevalg efter Lee Grant, førte forhandlingerne ikke til noget.

Han må derfor vente endnu to måneder på et skifte, skriver Daily Mail, der også lufter chancen for, at Romero kan blive hængende sæsonen ud og efterfølgende skifte på en fri transfer.

Målmanden tjener angiveligt £100.000 ugentligt, hvilket må gøre ham til verdens bedst betalte fjerdevalg til målmandsposten. Derfor kunne Manchester United måske have en interesse i at få ophævet hans kontrakt før tid på samme måde, som man gjorde med Alexis Sanchez.

Daily Mail erfarer dog, at Romero ikke er i humør til at gøre klubben nogen tjenester. Han føler sig uretfærdigt behandlet, da klubben blokerede ham fra at skifte til Everton for sidenhen helt at udelade ham fra både Premier League- og Champions League-truppen.

Annonce