Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvsikre Smalling: Vi kan kæmpe med om titlen i næste sæson

Af Gustav Tornby
13.02.2019 Kl. 19:49
Chris Smalling tror på, at Manchester United i næste sæson er klar til at kæmpe med om Premier League-titlen.

Manchester United har ikke lidt et nederlag i ligaen siden Ole Gunnar Solskjær overtog tjansen som klubbens midlertidige manager og tirsdagens 2-0-nederlag til Paris Saint-Germain i første opgør af Champions League-ottendedelsfinalen var deres første nederlag under nordmanden. 

Chris Smalling tror på, at United er på rette vej under Solskjær. 

Faktisk føler englænderen sig så selvsikker, at han tror på, at de i næste sæson kan kæmpe med om at vinde ligaen. 

– Det tager tid at nå dertil, men i de sidste par måneder har vi udviklet os rigtig meget, fortæller midterforsvareren til et event for Football Beyond Borders. 

– Vi tager dertil (Paris, red.) og giver alt vi har, for det er langt fra ovre. I næste sæson kæmper vi med om titlen i liagen, tror jeg. 

– Jeg tror, med de ændringer vi har fået, så kan vi forhåbentlig slutte denne sæson af med et trofæ og komme i top fire, men det er ikke blot vores ambition hvert år at komme i Champions League, slutter han. 

Smalling har misset de sidste par uge med en skade i foden, men er tilbage for Solskjær nu

 

Annonce