Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvsikker Lovren tror på stor sæson

Af Mads Bye Marboe
24.07.2017 Kl. 11:18
Dejan Lovren føler sig overbevist om, at Liverpool går en succesfuld sæson i møde.

Jürgen Klopp og co. skrabede i sidste sæson 76 point sammen, hvilket var nok til en fjerdeplads i Premier League.

The Reds har dermed mulighed for at spille sig i Champions League igen, og Dejan Lovren føler sig sikker på, at næste sæson kommer til at byde på masser af gode oplevelser.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne forudse, hvad der kommer til at ske næste år. Det er svært, men vores mål er at være stærkere end sidste år. Det er det vigtigste mål, udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi har lært fra sidste år, og vi er klogere end sidste år. Jeg tror, at vi bliver bedre i år.

Da Lovren blev spurgt, om han forudser en stor sæson for klubben, lød kroatens svar:

– Ja, uden tvivl. Det er jeg 100 procent sikker på. Man kan se det i alles øjne. Alle er sultne, alle vil blive bedre. Selvfølgelig bliver der nogle svære point igen, men jeg synes, at alle kun tænker på det positive, og det er den bedste måde at gøre det bedre på i fremtiden.

Meyserside-klubben indleder den nye sæson den 12. august ude mod Watford.

Annonce