AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
13:04:2019 17:17
Selvkritisk Trippier: Jeg kunne have spillet bedre

Kieran Trippier er blevet kritiseret for sit spil i denne sæson, og Spurs-backen er da også utilfreds med sin egen præstation.


Kieran Trippier var i sidste sæson fast mand på holdet i Tottenham, ligesom han også spillede en stor rolle, da England spillede sig frem til semifinalen ved sommerens VM-Slutrunde. I denne sæson har den engelske højreback dog været udsat for en del kritik på grund af sine præstationer.

Det har ligeledes kostet en tur på bænken i flere kampe og nu erkender hovedpersonen også selv, at han kunne have leveret bedre for Spurs.

- Jeg kunne have gjort det bedre, end det har været tilfældet i denne sæson. Det skal jeg gerne være den første til at indrømme, udtaler backen i et interview med Sky Sports.

Kieran Trippier har kostet flere mål for Tottenham i denne sæson, og han afslører også, at han har genset flere af kampene og taget sig til hovedet:

- Jeg har set alle kampe, som vi har spillet. Jeg har haft snakke med manageren og nogle af de andre spillere, fordi jeg ved godt, at mit spil ikke har været godt nok i alle kampe. Men det handler om at lære af sine fejl og så må jeg bare prøve at gøre mit bedste i de resterende kampe, siger han og fortsætter:

- Men jo, jeg kunne godt have gjort det bedre i denne sæson, slutter Kieran Trippier.

Kieran Trippier har i denne sæson spillet 25 kampe for Tottenham i Premier League.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED