Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks ind - Otte ud: Sådan ser Liverpools perfekte transfervindue ud

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.04.2020 Kl. 08:57
Vi har taget et kig på, hvordan Liverpools ideelle transfervindue ville se ud, hvis vi lige akkurat holder os inden for virkelighedens grænser.

Spille, der skal signes:

Timo Werner:

Alt Werner selv har sagt indikerer, at han er klar på at skifte til Liverpool, og han er nem at anskaffe med en frikøbsklausul på knap £50 millioner.

The Reds kunne med fordel bruge en ekstra angriber i verdensklasse, så det ikke kun er de tre automatiske startere, der byder ind med mål.

Todd Cantwell:

Liverpool har en god tradition for at opsnappe nogle af de bedste spillere fra nedrykkerne, og Cantwell kunne være en god erstatning for Lallana eller Shaqiri.

Ben White:

Brighton-lejesvenden har domineret for Leeds United i The Championship i ednne sæson, og den 22-årige midterforsvarer anses som et af de største britiske forsvarstalenter.

Van Dijk og Gomes er Klopps foretrukne par, men der er rygter om interesse i en ung centreback, der kan erstatte for Lovren.

Jadon Sancho:

Liverpool hælder angiveligt ikke til at betale den sum, det vil kræve at signe Sancho, men man har lov at drømme, og han ville være en perfekt signing for The Reds.

Kai Havertz:

Liverpool har nu savnet en kreativ eller decideret offensiv midtbanespiller siden salget af Coutinho, og Havertz kunne meget vel være den rette.

Han ønsker angiveligt helst et skifte til Bayern München, men de tyske mestre får svært ved at købe både ham og Leroy Sané. 

Derfor er der stadig en god chance for Liverpool, som dog ikke skulle være klar til at betale topdollar for ham.

Max Clark:

Liverpool elsker at scoute spillere via data, og statistisk set er Max Clark blandt de bedste venstrebacks i Europa, selvom han "kun" spiller for Vitesse.

Defensivt ser han fremragende ud, og han skaber og assisterer også mange chancer, så han kunne være et billigt alternativ til Andy Robertson.

 

Spillere, der skal sælges:

Adam Lallana: 

Lallana kunne man sagtens have beholdt, men han forventes at forlade klubben på en fri transfer, og det giver plads i truppen til at erstatte ham med eksempelvis Cantwell.

Nathaniel Clyne:

Også en fri transfer, men det frigører noget plads på lønbudgettet, som man kan tildele nye signings i stedet.

Andy Lonergan:

Hans etårige kontrakt udløber efter denne sæson, og der er nok ikke nogen grund til at tro, at han bliver forlænget.

Loris Karius:

Han har angiveligt ingen fremtid for klubben længere og ønskes solgt.  Der burde være en køber til den tyske målmand et sted derude, men Liverpool kommer næppe til at tjene alverden.

Xherdan Shaqiri:

Shaqiri skulle selv ønske sig væk til en klub, hvor han kan få mere spilletid, og Liverpool er klar til at sælge –  til en god profit.

De kræver angiveligt op mod £28 millioner for schweizeren. Får man det, er det endnu et stykke god forretning af Michael Edwards.

Dejan Lovren:

Lovren koster mål og nærmer sig sit kontraktudløb i 2021, så Liverpool burde skaffe ham af vejen nu, mens man stadig kan få en pæn transfersum for den aldrende kroat.

Det vil give plads til en yngre midterforsvarer i truppen såsom Ben White.

Marko Grujic:

Der er ikke meget plads på midtbanen til en type som Grujic, der er blevet udlejet, udlejet og udlejet i en årrække.

Alligevel er der rygter om, at Liverpool føler, man kan sælge ham for £25 millioner –  hvilket er en skarp pris for en spiller, som nærmest ikke har spillet for klubben, siden Klopp gjorde ham til sin første signing.

Harry Wilson:

Wilson er en god fodboldspiller, men Klopp skulle angiveligt ikke helt føle, at han er god nok til en klub af Liverpools kaliber.

Derfor skulle Wilson være til salg, og man håber også her på at kunne tjene op mod £25 millioner for den 23-årige.

 

 

Annonce