Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se målene: Her bliver Tottenham smadret af Newcastle

Af Jeppe Augustsen
13.04.2024 Kl. 15:28

Der var vigtige point på spil, da Newcastle og Tottenham tørnede sammen i dag på St. James’ Park.

Tottenham kæmper for en plads i top fire, men forhåbninger om en top fire-placering led i dag et knæk.

Ange Postecoglous tropper blev udspillet af Newcastle og blev sendt hjem med et 0-4-nederlag i bagagen.

Efter en halv times spil gik det stærkt.

Først gjorde Alexander Isak det til 1-0, og 96 sekunder senere udbyggede Anthony Gordon føringen med sit mål til 2-0.

Der ventede altså Tottenham en svær opgave at få vendt opgøret i anden halvleg, og det blev endnu sværere kort inde i anden halvleg. Her kunne Alexander Isak nemlig gøre det til 3-0.

Tottenham havde ikke meget at byde på, og i slutminutterne steg Fabian Schär til vejrs og lukkede og slukkede til slutresultatet 4-0.

Med det store nederlag kravler Tottenham ned på femtepladsen, mens Aston Villa snupper fjerdepladsen grundet en bedre målscore.

Newcastle har nu 50 point og går forbi Manchester United på sjettepladsen, som har 49 point.

Se målene i videoen øverst i artiklen.

Annonce