Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schwarzer: Cech var bedre end Kepa og Caballero - selv efter sin pension

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.10.2020 Kl. 07:45
Den tidligere Chelsea-keeper fortæller til Optus Sport, at Petr Cech skulle have præsteret bedre på træningsbanen end både Kepa Arrizabalaga og Willy Caballero.

Petr Cech var egentlig gået på pension og havde indtaget en teknisk lederrolle for Stamford Bridge, inden han noget overraskende viste sig at være udtaget til Chelseas Premier League-trup sidste uge.

Med god grund, fortæller den tidligere Chelsea-keeper Mark Schwarzer. Ifølge australieren var Cech trods sin fodboldpension stadig den bedste målmand på Stamford Bridge, før Edouard Mendy kom til klubben.

– Ud fra, hvad jeg forstår, så var han bedre end de andre Chelsea-keepere, før Mendy ankom til klubben. Han præsterede og trænede bedre end de andre, og han fortalte, at han følte sig godt tilpas, udtaler Schwarzer til Optus Sport.

Senegalesiske Mendy er sidenhen kommet til, og det ser ud til, at den tidligere Rennes-keeper har stabiliseret en stor problemposition for Frank Lampard og gjort behovet for Petr Cech en anelse mindre.

 

Annonce