Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Disse fire spillere skal væk

Af Søren Nielsen
14.04.2019 Kl. 13:33
Der hersker ingen tvivl om, at Paul Scholes’ hjerte banker for Manchester United. Den tidligere United-spiller har også en klar holdning til, hvilke United-spillere der ikke skal have lov til at bære de røde farver i næste sæson.

Der kigges allerede frem mod næste sæson, selvom der venter mange kampafgørende kampe forude. En af dem der kigger frem mod næste sæson er Uniteds tidligere midtbanegeneral Paul Scholes.

Da Scholes af Mirror blev adspurgt, hvem han ville beholde af Ander Herrera, Juan Mata, Matteo Darmian og Antonio Valencia, svarede englænderen tørt – ingen af dem.

Fire førnævnte spillere har alle kontraktudløb til sommer, og hvis det står til Scholes, så skal de altså ikke fortsætte i United. Der spekuleres dog i, om Darmians kontrakt er blevet forlænget med et år.

Scholes er derimod mere nervøs for at miste Paul Pogba.

– Hvis du sælger Pogba, så sælger du den bedste spiller, afslutter den gamle United-profil, der nåede at spille 718 kampe for The Red Devils

Annonce