Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes afslører: Jeg overvejede at skifte til Everton

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.11.2020 Kl. 11:17
I et interview med DAZN fortæller Paul Scholes, at han i sin karrieres efterår overvejede at skifte til The Toffees.

Pensionslivet passede ikke Paul Scholes, som efter at have stoppet sin aktive karriere i sommeren 2011, valgte at gøre comeback for Manchester United seks måneder senere.

Oprindeligt regnede Scholes dog ikke med, at Sir Alex Ferguson ville lade ham vende tilbage til Manchester United, så efter en snak med Phil Neville, der dengang spillede for Everton, overvejede United-legenden faktisk et skifte til The Toffees.

– Jeg ville vende tilbage, og jeg var egentlig ligeglad, hvem det var for. Jeg regnede ikke med, at United ønskede mig, så jeg snakkede med Phil neville, og han sagde, at jeg skulle komme og spille for Everton, fortæller Scholes til DAZN.

– Egentlig ønskede jeg aldrig rigtig at spille for andre klubber end United, men hvis Everton havde været den eneste mulighed, havde jeg måske grebet den, hvem ved.

 

Annonce