Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel revser kritikere: "Det er dybt, dybt latterligt"

Af Jeppe Augustsen
06.10.2021 Kl. 07:21
Peter Schmeichel mener, at det er dybt latterligt af de folk, der er af den mening, at Ole Gunnar Solskjær skal fyres.

De seneste to resultater i Premier League har sat Ole Gunnar Solskjær under pres i Manchester United.

På de sociale medier er mange Manchester United-fans utilfreds med nordmanden, hvor der har været skrevet #OleOut. 

Disse kritikere bliver nu revset af den danske Manchester United-legende, Peter Schmeichel.

– Jeg synes, det er dybt, dybt latterlig. Vil de have en ny van Gaal eller Mourinho? Hvad vil de have? Man har prøvet at hente et stort navn, og de har ikke den samme omsorg for klubben, ungdommen og DNA'et i klubben, som Ole har, siger Peter Schmeichel til ITV News.

– Inden Solskjær kom ind, var der mange spillere og trænere, der kom ind og forlod klubben, så alt skal genopbygges. Jeg håber, at folk forstår, at det tager tid. 

– Vi endte på andenpladsen sidste år, og kan vi gøre det igen i år, vil det være godt. Giv Ole tid. Lad os ikke sige Ole Out, for det næste spørgsmål bliver: Hvem skal tage over? Hvis der er en, der kan komme med et navn, der med sikkerhed kan gøre det bedre, så er jeg villig til at debatere, men i øjeblikket er det navn der ikke, slutter Schmeichel.

Annonce