Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel: NFL-quarterback er det perfekte eksempel

Af Emil Plovgaard
09.03.2022 Kl. 20:34
Kasper Schmeichel læner sig op ad pensioneret NFL-spiller.
Den nu 35-årige Kasper Schmeichel har repræsenteret Leicester i tre europæiske turneringer i form af Champions League, Europa League og nu også Conference League.
 
Imod sin tidligere klub, Leeds United, optrådte han for gang nummer 461 for The Foxes.
 
Men hvor længe vil Kasper Schmeichel egentlig blive ved?
 
– Når vi taler om det, så refererer jeg altid til spillere, der har været i stand til at gøre det, som de har gjort. Tom Brady er det perfekte eksempel på det, siger Schmeichel i klubbens kampprogram forud mod Conference League-opgøret mod franske Rennes med henvisning til den nyligt pensionerede 44-årige NFL-spiller.
 
– Som 44-årig, at kunne spille med i så fysisk en sportsgren, og med alle de knubs, han har fået i de 20 år, han har spillet. Moderne videnskab er én ting. Noget andet er at kunne gøre det fysisk. Hvordan man kan komme ud på træningsbanen hver dag og elske det lige så højt som den første dag.
 
– Det er den mentale udfordring i det.
 
– Man tænker på, hvordan man kan blive bedre i dag og sætter sig selv mål. Det tærer hårdt på dig, men også din familie. Og jo ældre du bliver, jo større bliver din familie. Det kan være ubarmhjertigt, og det kræver noget styrke, lyder det fra Kasper Schmeichel.
 
I 2015/16-sæsonen, da Leicester kæmpede om mesterskabet, sendte Tom Brady en hilsen, hvori han ønskede den danske keeper held og lykke. Schmeichel selv er efter sigende også stor fan af New England Patriots.
 

Annonce