Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel med klar udmelding: Italiener bør ikke afløse Solskjær

Af Emil Plovgaard
23.10.2021 Kl. 10:18
Antonio Conte er ikke den rette afløser, bedyrer Peter Schmeichel.
Der hviler et massivt pres på Ole Gunnar Solskjær i disse dage.
 
Sommerens luksuriøse handler gør, at nordmanden nu, mere end nogensinde før, er truet på sin jobsikkerhed.
 
Et rygte sender Antonio Conte i spil som mulig afløser, men det er ikke den rette vej at gå, mener klubbens tidligere målmand, danske Peter Schmeichel.
 
– Man kan sige, at Conte er fremragende, men han bliver ikke nogen steder i mere end et par år, siger keeperen til The Times.
 
– Sådan en fodboldklub er vi ikke. Det har vi prøvet. Det virker ikke. Louis van Gaal vandt ikke Premier League, Mourinho ej heller. Man kan nævne Conte eller en anden træner, det vil ikke gøre nogen forskel.
 
– Problemet, Ole har i denne verden med quick-fixes og hurtige nyheder, er, at han skulle have vundet kampen allerede i går. 
 
– Der skal leveres nu. Men det er ikke den rigtige verden. Vi er stoppet med at udvikle os i en periode, og vores konkurrenter lukkede hullet – og så løb de afsted.
 
Solskjær kan lukke munden på de fleste kritikere, når Manchester United søndag 17.30 støder ind i Liverpool.
Annonce