Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri vil have aldrende Chelsea-duo til at forlænge

Af Morten Bruun Jørgensen
04.12.2018 Kl. 13:53
Maurizio Sarri vil gerne have Chelsea-bestyrelsen til at få nye aftaler i hus med to af klubbens mest rutinerede spillere.

Der venter nogle måneder med mulige kontraktforhandlinger i Chelsea.

Flere af klubbens spillere har kontraktudløb til sommer, og Maurizio Sarri har fortalt bestyrelsen i Chelsea, hvem han ønsker at forlænge med.

– Jeg synes, at David (Luiz, red.) og Cesc (Fàbregas, red.) er ledere, så det er meget vigtigt for mig, personalet og holdkammeraterne, at de bliver hos os. Jeg kender til problemerne ved en ny aftale, fortalte den italienske manager på et pressemøde i dag.

Både David Luiz og Cesc Fàbregas er over 30 år, og i Chelsea er der en politik om kun at give spillere, der har rundet 30 år, en kontraktforlængelse på ét år.

Foruden de to har også Olivier Giroud, Gary Cahill og de to målmænd, Willy Caballero og Robert Green, også kontraktudløb efter denne sæson.

Annonce