Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho til United giver penge i kassen hos City: Så meget får klubben

Af Morten Bruun Jørgensen
01.07.2021 Kl. 06:29
Der havner en god stak millioner i klubkassen hos Manchester City, når Jadon Sancho skifter klub.

Manchester City er nok ikke helt kede af at se Jadon Sancho skifte Dortmund ud med Manchester United inden for ganske kort tid.

Med klubskiftet, der i alt kommer til at løbe op i omkring 620 millioner kroner, kommer Manchester City nemlig også til at se mange millioner tikke ind på kontoen i form af en videresalgsklausul.

Goal hævder, at Manchester City sikrede sig 15 procent af rettighederne, da Sancho blev sendt til Dortmund i 2017 for 70 millioner kroner, og det betyder nu, at klubben får yderligere 86 millioner kroner for kantspilleren.

De penge kan det nok tænkes, at Manchester City kommer til at bruge for at skifte ud i truppen denne sommer.

Således er både Harry Kane og Jack Grealish på ønskelisten hos Premier Leagues mesterhold denne sommer, og begge spillere forventes at blive mindst lige så dyre som Sancho.

Annonce