Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho straffes igen: Ten Hag har stillet ultimatum

Af Emil Plovgaard
25.09.2023 Kl. 20:20
Konflikten mellem Jadon Sancho og Erik ten Hag har efterhånden varet en måned.

Sidst Jadon Sancho spillede en kamp for Manchester United var 26. august. Her vandt klubben med 3-2 over Nottingham Forest.

I den efterfølgende kamp – mod Arsenal – spillede han ikke, for her var han slet og ret blevet vraget. United-manager Erik ten Hag hævdede, at det hang sammen med Sanchos præstationer på træningsbanen.

 

Det var dog ikke en udlægning, Sancho ville finde sig i, og han svarede derfor tilbage på de sociale medier, at det i hvert fald ikke var tilfældet.

Nu er der næsten gået en måned, og Sanchos situation har ikke forbedret sig. Tværtom kan Daily Mirror nu berette, at den faktisk har forværret sig.

For Sancho er nu blevet nægtet adgang til samtlige førsteholdets faciliteter, ligesom han ikke må opholde sig i førsteholdstruppens spisesal. I stedet skal han spise sammen med akademispillerne, som han i øvrigt også træner med.

Der er en ganske simpel udvej ud af problemerne for Sancho. Han skal sige undskyld til Ten Hag, både privat og offentligt.

Indtil det sker, vil han blive isoleret fra United-truppen, mens klubben sandsynligvis vil forsøge at skibe ham videre til januar, ligesom det var tilfældet i sommerens transfervindue.

– Der er en nem måde at løse situationen på, og dén går ud på, at Jadon siger undskyld til træneren. Nogen skal give sig – og det bliver ikke træner, siger en kilde tæt på klubben til Daily Mirror.

I sidste sæson var Sancho også væk fra førsteholdstruppen i en længere periode. Her døjede han med fysiske og mentale problemer.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. BREAKING: Real Madrid ansætter Liverpool-legende

2. Tabte 8-0: Nu kan Sheffield United blive straffet af FA

3. Avis: UEFA beskyldes for at tale usandt om Liverpool-skandale 

4Her er rundens hold for 6. spillerunde

5. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick

Annonce