Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez er på tværs: Derfor kan Manchester United ikke slippe af med flop

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.04.2020 Kl. 12:18
Manchester United risikerer at gå ind til næste sæson med Alexis Sanchez i truppen, selvom klubben helst så ham solgt.

Ole Gunnar Solskjær har altid udtalt sig diplomatisk omkring Alexis Sanchez og har aldrig sagt noget eksplicit om, at man ønskede den chilenske angriber solgt.

Men I den engelske presse er der stor konsensus om, at nordmanden og The Red Devils hellere end gerne så Sanchez få sparket. Det er bare nemmere sagt, end gjort, og Sanchez gør ikke selv situationen nemmere, skriver London Evening Standard.

Der er nemlig meget få klubber i verden, som kan og er villige til at betale den løn, som den 31-årige angriber forlanger. Han tjener et astronomisk beløb, som han på ingen måde har vist sig værd, i Manchester United, og han nægter angiveligt at gå ned i løn.

Inter, hvor Sanchez lige nu tilbringer sæsonen på leje, skulle ikke være interesseret i at gøre handlen permanent, og ellers er det småt med bejlere, som kan og vil betale Sanchez en høj løn. Særligt nu, hvor mange klubbers kan mærke coronavirussens rasen finansielt.

Derfor er der en overhængende fare for, at Manchester United må beholde en spiller, de virkeligt, virkeligt gerne så solgt.

 

Annonce