Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sammenlignes med Neymar: Chelsea og City lurer på Ajax-komet

Af Emil Plovgaard
24.09.2021 Kl. 18:15
Brasiliansk vidunderdreng har vokset sig for stor til Ajax, og det ventes, at han skydes af sted inden længe.

Mohamed Daramy skiftede tidligere på året F.C. København ud med Ajax, og i den hollandske hovedstad har han indtil videre været holdkammerat med brasilianske Antony, der sammenlignes med landsmanden Neymar.

Antony har efterhånden vokset sig ud af Ajax, og de glimrende præstationer på grønsværen er også noget, som er blevet lagt mærke til hos alskens europæiske storklubber.

Fra Premier League er Manchester City og Chelsea iblandt et større selskab, som også inkluderer tyske FC Bayern München og Borussia Dortmund. Det skriver det catalanske medie, El Nacional, der også beretter, at både Real Madrid og FC Barcelona har udtrykt interesse.

Ajax købte Antony fri af sin kontrakt med Sao Paulo for 112 millioner kroner i vinteren 2020, da Hakim Ziyech skiftede til Chelsea, og der venter sandsynligvis en ganske pæn fortjeneste, hvis han allerede nu sættes i forbindelse med et skifte videre.

Hvis man holder med FC Midtjylland, er man formentlig stødt på navnet før. Antony scorede nemlig i forbindelse med Ajax' 2-1-sejr mod midtjyderne i Champions League-gruppespillet i det sene efterår sidste år.

Indtil videre er det blevet til i alt 35 kampe for Ajax med 10 mål til følge. Tidligere på sommeren vandt han OL-guld med Brasilien, og fredag blev han udtaget til Brasiliens A-landshold, der i næste måned skal møde Venezuela, Colombia og Uruguay.

 

 

Annonce