Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Salah er ikke i Liverpool længe mere - Real Madrid kalder

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2017 Kl. 17:08
Mohamed Salah kommer ikke til at være i Liverpool særlig længe, mener den tidligere Premier League-angriber, Mido.

Liverpool købte i sommerens transfervindue den egyptiske landsholdsspiller, Mohamed Salah, i Roma, og det har the Reds med sikkerhed ikke fortrudt et eneste øjeblik. Kantspilleren har været intet mindre end fremragende for Liverpool – senest scorede han to mål i gårsdagens sejr mod Southampton.

Mohamed Salah er topscorer i Premier League med ni mål, og han kandiderer kraftigt til en kåring som sæsonens bedste indkøb – måske endda også sæsonens bedste spiller.

Egypterens fantastiske præstationer for Liverpool kan også medføre, at han ikke kommer til at spille længe for Jürgen Klopps mandskab. Det mener den tidligere Premier League-spiller, Mido, i hvert fald.

– Tillykke til Mohamed Salah med at være den egypter, der har scoret flest mål i Europa, og der er mange flere i vente. Jeg kan huske, at Liverpool-fansene gjorde grin med mig, da jeg for tre år siden sagde, at Salah er 10 gange bedre end Sterling. Nu ved de, at jeg havde ret. Fortsæt, søn, skriver Mido på Twitter.

– Mohamed Salah har mentaliteten til at blive ved med at spille på topniveau i mange år, og det er det, alle egyptere manglede, da vi havde chancen for at spille i Europa. Jeg tror ikke, at Salah vil blive længe i Liverpool. Snart vil han være taget til Real Madrid, slutter den tidligere Tottenham-spiller.

Liverpool kan dog glæde sig over, at de i juni underskrev en femårig kontrakt med Salah. 

Annonce