Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-boss hylder kreativ Ings

Af Kalle Thue Gregersen
13.08.2018 Kl. 12:05
Mark Hughes har stor tiltro til, at Danny Ings kan være med til at sætte fut i Southamptons offensiv.

Southampton reddede sig med nød og næppe i Premier League i sidste sæson, da de kun havde tre point ned til Swansea, der endte på en 18. plads. 

Klubben fra det sydlige England havde særdeles svært ved at score mål i sidste sæson, da de kun scorede 0,97 pr. kamp i Premier League. 

Mark Hughes har i transfervinduet forsøgt at hente offensive spillere, der kan score mål og en af dem er Danny Ings, der er kommet til på en lejeaftale fra Liverpool. Saints-manager har stor tiltro til, at Ings kan være med til at sætte gang i holdets offensiv. 

– Det tror jeg; han er en spiller, der er hurtig i sindet og i sine handlinger, og han slipper bolden hurtigt. Jeg var lidt tilbageholdende med at sende ham i aktion så hurtigt, svarede Hughes, da han blev spurgt ind til Ings ifølge BT Sport

– Jeg følte, at han var klar til at spille en rolle, men når jeg ser tilbage på det, har han ikke haft lang tid på græs i preseason. Men han så frisk ud, da han kom på banen. Han kom ind, holdt fast i bolden, løb mellem kæderne og gav os et glimt af, hvad han kan bidrage med. 

– Vi er derfor rigtig glade for, at han viste, hvad han kan. 

Ings kom på banen i det 56. minut i stedet for det andet nyindkøb Stuart Armstrong. 

Annonce