Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan ville Premier League-tabellen se ud uden VAR

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 14:50
Et medie har kigget på, hvordan Premier League ville se ud uden VAR. Se tabellen her.

VAR blev indført i engelsk fodbold i 2019/20-sæsonen, og siden da har systemet været et evigt samtaleemne rundt om middagsbordene.

Ved flere lejligheder har en meget snæver offside haft direkte indflydelse på udfaldet af en kamp.

Mens Premier League er lidt mere end halvvejs inde i sæsonen, er der nu kommet en oversigt over, hvordan tabellen ville se ud uden VAR.

Det er mediet ESPN, der bringer tabellen.

Herunder kan du se Premier League-tabellen uden VAR:

Her kan man for eksempel se, at Liverpool ville klare sig dårligere uden VAR. The Reds har i forvejen ikke haft en særlig behagelig sæson.

Jürgen Klopps mandskab ville således mangle hele seks point, svarende til to sejre, hvis ikke VAR-systemet var blevet indført. Helt konkret ville klubben mangle i alt fire mål uden VAR's indflydelse.

Aston Villa nyder også godt af, at VAR er i brug i Premier League. Fire point er kommet gennem videosystemets beslutninger. 

Manchester United, Crystal Palace og Brentford scorer hver især tre point på nyskabelsen.

Leeds er den klub, der nok helst ville undvære VAR-systemet bedømt på, at klubben er blevet "frataget" fem point af den nye teknologi.

Til gengæld kan man også se, at der ikke ville blive ændret noget i toppen af Premier League, hvor Arsenal og Manchester City fortsat ville indtage henholdsvis første- og andenpladsen.

Rundt omkring forsøger man at forbedre VAR. Til Klub-VM senere i år vil dommerne blandt andet forklare beslutningerne til tilhængere og seere i et forsøg på at skabe mere gennemsigtighed.

LÆS OGSÅ: Dansker rasende på Premier League-klub

LÆS OGSÅ: Revser United-staben: "De er respektløse"

Annonce