Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så skete det: Arsenal får fuld valuta for Ospina

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.06.2019 Kl. 09:23
Gianluca Di Marzio skriver, at Napoli har benyttet sig af optionen til at købe David Ospina for €4 millioner.

Intet er officielt endnu, men David Ospina skulle efter alt at dømme være færdig som Arsenal-spiller. Det skriver den pålidelige italienske journalist Gianluca Di Marzio denne søndag.

Den colombianske keeper skiftede til den italienske storklub på en etårig lejeaftale sidste sommer efter Bernd Lenos ankomst gjorde ham overflødig på The Emirates.

I lejeaftalen indgik en klausul, der tvang Napoli til at købe ham for €4 millioner, hvis han spillede 25 kampe for klubben.  Det gjorde han lige akkurat ikke, hvilket angiveligt var et bevidst træk fra Napoli, der håbede på at presse prisen endnu længere ned.

Det skulle dog ikke være tilfældet. Skal man tro Di Marzio, så har Napoli nu valgt at betale det fulde beløb af €4 millioner for målmanden, som efter alt at dømme fortsætter i Serie A næste sæson.

Ospina er i øjeblikket til Copa America med den colombianske landsholdstrup, så det endelige skifte bliver sandsynligvis først gjort offentligt, når turneringen er ovre.

 

 

Annonce