Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så sker der noget: Solskjær nærmer sig permanent United-job

Af Pelle Rigtrup
22.03.2019 Kl. 18:36
Ifølge London Evening Standard skal nordmandens agent inden længe diskutere en permanent aftale med Ed Woodward.

Ole Gunnar Solskjær har været en stor succes, siden han i december midlertidigt overtog jobbet som Manchester United-manager. 

De flotte præstationer har fået mange til at bede De Røde Djælve om at fastansætte nordmanden, og noget tyder på, at de får deres vilje. 

Ifølge London Evening Standard vil Solskjærs agent, Jim Solbakken, inden for de næste to uger diskutere en permanent kontrakt med Ed Woodward, og selvom intet er officielt endnu, må det siges at være et stort skridt i retning af en fastansættelse. 

De Røde Djævle har også haft Mauricio Pochettino og Massimiliano Allegri på listen over mulige managers, men London Evening Standard skriver, at klubben i kølvandet på Solskjærs succes har lagt dem på is. 

Manchester United har siden Sir Alex Fergusons afgang haft fire managers på kort tid, og klubben har derfor ikke ønsket at forhaste en beslutning, men de kommende forhandlinger kombineret med beslutningen om at lægge de øvrige kandiater på is taler bestemt for, at Solskjær får jobbet. 

Trods de flotte resultater har der på det seneste været grus i maskineriet for Solskjærs United, der har tabt til både Arsenal og Wolverhampton. 

Annonce