Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtet til Chelsea: Tysk legende forudser Bayern-exit for Neuer

Af Pelle Rigtrup
07.04.2020 Kl. 14:12
Den tyske legende Lothar Matthaus er sikker på, at Manuel Neuer forlader Bayern München til sommer.

Manuel Neuer er på det seneste blevet sat i forbindelse med Chelsea som erstatning for Kepa Arrizabalaga, og skal man tro en af de største tyske fodboldspillere, så er Neuer da også fortid i Bayern til sommer. 

Det mener i hvert fald Lothar Matthaus, der har svært ved at se den rutinerede målmand blive i Bayern München: 

– Det ville være vidunderligt for begge parter, hvis Neur blev et par år mere, men lige nu peger pilen mod et exit, siger Matthaus til Sky Deutschland

– Jeg tror ikke, at han spiller i Bayern München i næste sæson. 

Neuers kontrakt med Bayern udløber næste sommer, og parterne kan ikke nå til enighed om en ny aftale, da målmanden forlanger en 5-årig aftale, hvilket Bayern ikke ønsker at give ham. 

Annonce