Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

RUNDENS HOLD: De elleve bedste Premier League-spillere fra midtugens CL-runde

Af Emil Eire Frerk Olsen
24.10.2018 Kl. 22:05
PLBOLD giver sit bedste bud på de bedste elleve fra CL-runden. Det vil blive sat op i en 4-3-3.

Målmand: David de Gea – Manchester United

Tirsdagens møde med giganterne fra Juventus var, som United-mand, ikke noget at huske tilbage på. Italienerne dominerede og kontrollerede forholdsvis nemt ved køre sin 1-0 føring hjem på Old Trafford. Slutcifrene kunne dog nemt have været langt mere i Den Gamle Dames favør, hvis ikke de Gea havde været på pletten. Spanieren diskede op med klasseredning efter klasseredning men kunne dog intet gøre på Dybalas sejrsmål. Især hans redning overfor Ronaldos kanonskud mod krogen, til slut i kampen, fortjener at blive genset. De Gea lignede endelig den keeper, han var i sidste sæson.

Højre back: Kevin Trippier – Tottenham Hotspur

Her stod valget mellem Trippier eller Alexander-Arnold. Men trods et skuffende nederlag, så spillede Tottenham-spilleren faktisk en rigtig forsvarlig kamp. Han var god på bold og godt med offensivt. Efter 39 minutter fik han endda en assist efter et perfekt cut-back til Lucas. Han kunne også have lavet en mere, hvis Kane bare headet Trippiers fantastiske indlæg ind i det 65. minut. Defensivt stod det ikke særligt godt til hos Spurs, der havde problemer med de livlige offensivspillere fra PSV. Men ingen afgørende fejl var på Trippiers kappe.

Centerback: Aymeric Laporte – Manchester City

Franskmanden fortsatte sin fantastiske form siden sit skifte fra Athletic Bilbao. Sikker i alle aktioner og dukkede også med en scoring til 2-0. En nærmest uforbederlig kamp.

Centerback: Joe Gomez – Liverpool

Første Liverpool-spiller på holdet. Joe Gomez var med i spillet, førte bolden godt frem og viste i flere situationer, hvor lynende hurtig han er. Defensivt spillede han nærmest til UG og holdt også nullet.

Venstreback: Andy Robertson – Liverpool

Glimrende kamp igen, igen af den arbejdsivrige skotte. Trætteløse løb og ned af banen med en masse offensiv involvering. Flot assist og clean sheet – job done!

Central midtbane: David Silva – Manchester City

Sikke en kamp af den spanske kreatør! David Silva var stort set med i alt offensivt, der rørte sig mod Donetsk, og han lavede stort set ingen fejl. Han var ovenikøbet manden bag det første mål – et rigtig flot et af slagsen også. Super, super kamp.

Central midtbane: Fabinho – Liverpool

Et hvert hold har brug for en solid mur på den defensive del af midtbanen. Her er Fabinho den rette mand. I sejren over Røde Stjerne viste brasilieneren omsider, hvad han har at byde på. Fine pasninger, flere gode drives med bolden og viste virkelig, at han også kan bidrage på banens sidste tredjedel. Ikke nogen komplet eller blændende kamp, men et solidt skridt i den rigtige retning for den tidligere Monaco-spiller.

Central midtbane: Xherdan Shaqiri – Liverpool

Han var god mod Huddersfield, og han var så sandelig også god her mod Røde Stjerne. Efter en erobring og godt drive med bolden endte han med tredjesidste fod på bolden ved 1-0 målet, mens han lagde en fin assist til 2-0 målet. Alt i alt var han involveret i det meste offensivt og bidrog med rigtig meget positivt. Det ser i øvrigt ud til at være en rigtig spændende mulighed eller alternativ, som Klopp, med Shaqiri, har til tremandsmidtbanen. Meget godkendt præstation.

Venstre kant: Riyad Mahrez – Manchester City

Ikke alt lykkedes for den algeriske stjerne, men man må give ham, at han godt nok bidrog med alt, hvad han havde, mens han var på banen. Mange fine offensive aktioner – både med ham som sidste, næstsidste og tredjesidste station. Han kronede også kampen fortjent af med en assist til 3-0 målet.

Højre kant: Mohammed Salah – Liverpool

Det er dejligt at se Salah tilbage på det niveau, hvor han slap i sidste sæson! Med et mål mod Huddersfield og med denne superpræstation kan man, som neutral, kun begynde at håbe, at han er ved at finde sig selv. Ekstrem bevægelig, intelligente løb med og uden bold og og så utrolig målfarlig – to mål blev det til i denne kamp. Lagde I i øvrigt mærke til hans nedtagning, der næsten endte med at blive til en friløber, i det 11. minut? Fremragende taknik. Han har et fantastisk højt topniveau, og det viste han i dag.

Angriber: Harry Kane – Tottenham Hotspur

Kane svarer til dels tilbage på den seneste tids kritik med en god præstation, der blandt andet bød på et flot hovedstødsmål. Englænderen tilkæmpede sig en del frispark og deltog fornuftigt i spillet, mens han også kunne have endt med at få en assist, da han lagde en rigtig fin bold ud Erik Lamela i det 73 minut, der sendte kuglen en tur på plankeværket. Men ellers en godkendt præstation af Harry Kane.

 

 

 

Annonce