Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rundede flot milepæl mod Wolves: Brighton-manager hylder Murray

Af Pelle Rigtrup
28.10.2018 Kl. 09:02
Brighton-manager Chris Hughton hylder Glenn Murray, der i går nåede op på 100 mål for The Seagulls.

Glenn Murray blev matchvinder og rundede en imponerende milepæl, da Brighton i går besejrede Wolverhampton med 1-0. 

Med scoringen kom Murray op på 100 mål for The Seagulls, og manager Chris Hughton var efter opgøret meget begejstret for den aldrende angriber:

– Han nyder virkelig at spille fodbold, og han scorer mål på højeste niveau, fortalte Hughton ifølge FourFourTwo. 

– Det er alt sammen hans egen fortjeneste, for han tænker meget på, hvordan han passer på sig selv, og hvordan han træner. Det er umuligt at nå den alder og spille på det niveau uden at gøre disse ofre. 

Murray kom første gang til Brighton i 2008, hvorefter han forlod klubben i 2011. I 2016 blev han lejet ud til klubben for derefter at gøre opholdet permanent året efter. 

Angriberen er oppe på imponerende seks ligascoringer i denne sæson, hvilket kun Chelseas Eden Hazard har gjort bedre. 

Annonce