Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Keane raser: En skændsel

Af Emil Plovgaard
12.02.2024 Kl. 18:51

West Ham var søndag involveret i en pinlig affære.

Klubben tabte til bysbørnene fra Arsenal med hele 6-0.

Allerede ved pause var The Gunners foran med 4-0 i, hvad der var Declan Rices første besøg på London Stadium siden skiftet fra klubben i den forgangne sommer. Yderligere to mål blev tilføjet til den noget ensidige massakre i London-bydelen Stratford.

Hjemmeholdets tilhængere udvandrede i stor stil, og Manchester United-legenden Roy Keane var langt fra tilfreds med, hvad han så fra The Irons.

– I de seneste 10 eller 15 minutter har West Ham været en absolut skændsel. De har ikke været til stede. Den første halve time var en smule låst, og Arsenal var naturligvis på toppen, men det handlede om de mål, der blev foræret.

– De er ikke fysiske, de tackler ikke, og ingen lagde en hånd om Martin Ødegaard. Der findes mange måder at tabe fodboldkampe på, men den måde, West Ham spiller på … De ser gamle ud, de ser dovne ud på midtbanen, og de laver returløb uden vilje eller sult.

– David Moyes må være rasende ved pause, men al respekt til Arsenal. De er dukket op, de har flexet muskler og de ser skarpe ud. West Ham – en skændsel, lød det fra Roy Keane til Sky Sports ifølge fodboldmagasinet FourFourTwo.

Med den komfortable sejr søndag er Arsenal at finde på tredjepladsen i Premier League. Klubben tog sin fjerde sejr på stribe på London Stadium, og lørdag bør der være god mulighed for at få den femte sejr i træk, når man gæster Burnley.

Arsenal er desuden også med i forårets knald-eller-fald-kampe i Champions League. Her skal man i næste uge op imod FC Porto, som man står overfor i ottendedelsfinalen.

Læs flere nyheder fra Premier League her.

Annonce