Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ros fra Solskjær: Denne unge spiller er vores bedste afslutter

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.08.2019 Kl. 10:52
Mason Greenwood er den mest naturlige afslutter i hele Manchester United-truppen.

Mason Greenwood er måske kun 17 år, men det unge Manchester United-talent har allerede samme kynisme og afslutningsevne foran mål som en garvet angriber.

Ole Gunnar Solskjær har ikke lagt skjul på, at han i øjeblikket arbejder intensivt med Marcus Rashford og Anthony Martial på at forbedre angribernes evne til at omsætte skud til mål.

Det er et parameter, som Greenwood ikke har samme behov for at arbejde med, afslører Solskjær nu, for det falder ham helt naturligt.

– Martial og Rashford har stadig et stykke vej endnu, men Mason er den mest naturlige afslutter af de tre, siger nordmanden til The Telegraph.

Nu kom både Martial og Rashford dog på tavlen i åbningssejren over Chelsea, men det ville ske endnu hyppigere for de to angribere, hvis de forbedrede egen positioneringsevne i feltet.

– De skal score flere nemme mål, for man skal ikke slide for at score dem, bare bevæge sig rigtigt. Hvis de hver kan score fem nemme mål mere, så ser det rigtig solidt ud, mener Solskjær.

 

Annonce