Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney afslører: Jeg ville imponere disse holdkammerater mere end Sir Alex

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.11.2020 Kl. 08:22
Wayne Rooney følte, det var vigtigere at imponere to af sine tidligere holdkammerater end den legendariske manager efter sit skifte til Manchester United.

Wayne Rooney var det hotteste navn på den engelske fodboldscene, og man forventede store ting af det daværende stortalent, da han i 2004 skiftede til Manchester United.

The Red Devils betalte omkring £32 millioner for Rooney, så selvfølgelig ønskede han hurtigt at vise, at han var pengene værd. I et interview med Manchester Uniteds egen podcast afslører Rooney dog, at det var vigtigere for ham at bevise sin værd over for Ryan Giggs og Roy Keane, end det var at imponere Sir Alex Ferguson.

– Efter mit skiftede døjede jeg stadig med en brækket fod, så jeg kunne ikke begynde at træne med resten af holdet fra dag ét. Da jeg endelig kunne, handlede det hovedsagligt om at imponere Giggsy og Roy Keane. Jeg ville gerne imponere de to, og det var vigtigere end at imponere træneren, fortæller Rooney til UTD Podcast.

– Jeg ved, det lyder underligt, men det var som om, at jeg ønskede at "vinde dem over". Jeg ville have, at de troede på mig og følte, at jeg var god nok. Det var mit mål.

Det gik efter planen. Rooney scorede et hattrick i sin debutkamp for The Red Devils, da Fenerbahce blev besejret med 6-2 i Champions League. Efter det følte han hurtigt, at han fandt sig til rette i truppen.

 

Annonce