Ronaldo ikke først i køen: Chelsea lurer på tre andre alternativer
Cristiano Ronaldo er angiveligt på ønskelisten hos Chelsea.
Men den portugisiske verdensstjerne er ikke først på listen.
I stedet må han vige førstepladsen til tre andre alternativer, erfarer journalist hos CBS Sports, Ben Jacobs.
My understanding is Potter currently has other forwards in mind above Ronaldo in the pecking order. He likes Rafa Leao (a pre-existing target before his time) and Jonathan David and Ivan Toney are also on his radar.
— Ben Jacobs (@JacobsBen) October 23, 2022
AC Milans Rafael Leao, Lilles Jonathan David og Brentfords Ivan Toney er således transferemner, der kommer før Ronaldo hos Chelsea.
Ronaldos fremtid hos Manchester United svæver i det uvisse, efter at han i midtugen først nægtede at lade sig skifte ind og siden forlod Old Trafford før slutfløjt i 2-0-sejren mod Tottenham.
I første omgang var det den nu afskedigede Chelsea-manager Thomas Tuchel, der havde et godt øje til Ronaldo, men også Graham Potter værdsætter portugiserens evner på en fodboldbane.
Ledelsen hos Chelsea har efter sigende diskuteret muligheden for at hente Ronaldo på en seks måneder lang kontrakt, der ikke kun vil have sportslige fordele. Også økonomisk og brandingmæssigt kan en sådan transfer få betydning, for Ronaldo er et stort navn, og han har næsten 500 millioner følgere på sin Instagram-profil.