Romano om Chelsea-transferemne: "Januarhandel bliver ikke nem"
Chelsea havde en travl sommer på transferfronten, hvor den nye ejer, Todd Boehly, stod for forhandlingerne.
Siden da har klubben fyret Thomas Tuchel og erstattet tyskeren med Graham Potter.
Todd Boehly står fortsat til at have en rolle på transferfronten i Chelsea, og i sommer var han bl.a. interesseret i Denzel Dumfries fra Inter Milan.
Ifølge Fabrizio Romano er højrebacken stadig en spiller, som The Blues har på ønskelisten, men en januarhandel vil blive svær at lukke.
– Denzel Dumfries har altid været en spiller, som Chelsea har været varm på. Han var på deres ønskeliste i sommer samemn med Kyle Walker-Peters, men han valgte at blive i Inter, skriver Fabrizio Romano på Caughtoffside.
– Men det bliver ikke let at lave en handel i januar. Inter vil have mere end €30 millioner for ham, lyder det fra transferjournalisten.