Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano: 'Han har en aftale på plads med United'

Af Emil Plovgaard
15.04.2024 Kl. 17:56

Manchester United har en aftale på plads med Jason Wilcox om at blive klubbens nye tekniske direktør.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.

Wilcox’ rolle bliver endnu mere vigtig i kraft af, at John Murtough nu er fortid hos De Røde Djævle.

– John Murtough forlod for nylig klubben, og Jason Wilcox vil blive en vigtig ansættelse, efter at han har gjort et stort stykke arbejde hos Southampton og tidligere hos Manchester Citys akademi.

– Opkaldet fra Manchester United var en meget stor mulighed for ham, og han taler ikke med Liverpool eller nogen anden klub. Der er kun Manchester United.

– Han har en aftale på plads med United vedrørende en kontrakt, så nu handler det bare om at få en aftale på plads med Southampton.

– Han ser ud, som om, han vil blive meget vigtig for Uniteds nutid og fremtid, for han ved, hvordan man håndterer unge talenter rigtig godt, lyder det fra Romano i den daglige briefing.

Wilcox kommer til at få en lidt anderledes rolle end Dan Ashworth, som inden længe ventes ansat som klubbens nye sportsdirektør.

Der skal dog stadig strikkes en aftale sammen med Southampton, før Manchester United kan få den perfekte sommer.

Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen ventes at foretage gennemgribende ændringer på Old Trafford, hvor Omar Berrada allerede er hentet ind som administrerende direktør fra Manchester City.

Manchester United befinder sig i øjeblikket på syvendepladsen i Premier League, efter at klubben lørdag spillede 2-2 mod Bournemouth.

LÆS OGSÅ: Endnu en spiller forlader Manchester United

Annonce